Sådan foregår stresshåndtering

For private

 

Du behøver ikke have en firmaaftale for at lære at håndtere og tæmme din stress. Jeg hjælper nemlig også private.

Nogle gange er det en ægtefælle eller forælder, der ringer for at finde ud af, om jeg kan hjælpe en person. Så taler vi lidt om hvilke symptomer og ændringer, de ser hos personen og så ender det som regel med, at jeg får nummeret til ham eller hende. For jeg coacher ikke via 3. person og jeg er nødt til at tale med den, der er ramt; for at kunne vurdere om det ER stress, der er tale om.

Det er også vigtigt, at den der har problemet, vil coaches. For hvis de 2 kriterier ikke er til stede, så kommer vi slet ikke i gang.

Derfor er der altid en opstarts-samtale mellem klienten og mig; som tager mellem 10 og 15 minutter; så vi kan finde ud af, hvad der er på spil og om et forløb skal startes.

Man behøver ikke være sygemeldt eller have en lægeerklæring for at kunne sætte et forløb i gang. For metoden virker, uanset om man er kun lidt ramt eller hårdt ramt.

Symptomer på stress
MINDstrain forløb

Når et forløb sættes i gang

Når vi har haft den indledende samtale og det er besluttet at et forløb skal sættes i gang, aftaler vi også om det skal være online eller på mit kontor i Sorø eller hjemme hos klienten.

For nogle er det rart at de ikke skal ud at køre, hvis de er så hårdt ramte at de ikke kan overskue trafik. For andre er det rart at komme ud til mig fordi det er et sted, hvor der er helle og plads til at man i ro og fred kan arbejde med det, der driller en. Det er altid op til klienten.

Når første samtale er aftalt i tlf., sender jeg dokumenter om fortrolighed; handelsbetingelser og en faktura. Jeg sender også en sms med info om vores første samtale. Sådan en sms får du hver gang, vi aftaler en ny tid.

Og så går sessionerne i gang.

Der er et par ting, som vi altid gør, når vi har sessioner

Vi gennemgår altid MINDstrain-modellen og værktøjerne, som du lærer. Det gør vi for at sikre, at du kan dem og bruger dem rigtigt. Det er nemlig det, der hjælper dig ud af stress igen, så de er vigtige. Vi har altid en ”status siden sidst”. Og så måler vi altid ind på dit stress-niveau.

På første session arbejder vi med MINDstrain-modellen og jeg lærer dig et værktøj, som du skal bruge hver dag til vi ses igen. Bare rolig, det er enkelt at lære og bruge og det har stor effekt.

På anden session tager vi en status siden sidst og vi gennemgår modellen igen. Måske får du et nyt værktøj som du skal bruge. Det er ikke alle, der har brug for værktøj nr. 2, så det kommer an på hvordan din tænkning er sporet ind.

 

MINDstrain e-læringsprogram
MINDstrain

Ekstra spørgsmål eller tanker

På 3. session arbejder vi videre med værktøjerne og der er som regel dukket nogle nye tanker og spørgsmål op hos klienten, som vi så sætter ind i modellen og bruger til at håndtere stress med.

Nogle gange vælger klienten at afslutte forløbet hér fordi stressniveauet er faldet nok. Det er altid op til klienten.

4. + 5. session: Forløber som på session 3.

Uanset hvornår klienten er ude af stress, er der et par ekstra spørgsmål, som vi måler ind på, for at sikre at tankehåndteringen er landet på et niveau, hvor pressede situationer er håndterbare; også i fremtiden.

Priser på MINDstrain forløb

MINDstrain-forløb med 5×1 time

DKK 7.500,- inkl. moms.

***

Vil du vide mere, så kontakt mig på mobil 2058 1442 eller send en mail til info@jyttescoaching.dk 

Foregår behandlingen via dit firma?

 

Har dit firma et firmaaftale, så læs med her.

 

Hvordan MINDstrain hjalp Nikolaj

  

”At Mindstrain virker over al forventning, har jeg konstateret i efteråret 2019, hvor 3 af mine nærmeste er faldet som fluer pga. alvorlig, langvarig sygdom. Det har været forfærdelige måneder, med sorg, tristhed, magtesløshed, følelsesmæssige rutsjeture – men pga. Mindstrain har jeg fået min nattesøvn og derfor været i stand til at håndtere alle de tanker og følelser, der er kommet væltende i en lind strøm fordi livet nu engang tog den drejning, det gjorde. Og jeg har opdaget at især de pauser, jeg holder med vilje, gør mig i stand til at tage tingene som de kommer, en dag af gangen.”