Symptomer på stress
Ingen pres eller stress
Når vi er ikke stresset eller under pres, vil mange beskrive deres tilstand med disse sætninger, måske med lidt andre ord:
- Jeg er i flow.
- Jeg fløjter eller nynner.
- Jeg er nærværende/jeg lytter opmærksomt.
- Der er en følelse af overskud og god energi.
- Jeg er tålmodig – har tålmodighed.
- Jeg tænker ikke så meget.
- Jeg føler mig kreativ / er kreativ.
- Jeg er tolerant.
Oplevelsen af flow
I løbet af dagen svinger vi alle op og ned i humør og ind og ud af pres.
Når vi er i flow kan vi – når vi kommer ud af det igen – opleve at have været tabt for omverden fordi vi er så opslugt af det, vi laver – tiden forsvinder for os. Vi kan sagtens blive trætte, selvom vi har haft en dag med mest flow eller ingen pres/stress – men vi er ikke trætte på den der udmattede måde, hvor vi ikke kan tænke længere.
Vores omgivelser oplever os som milde og omgængelige, selvom vi måske kan være lidt svære at få kontakt med, hvis vi er langt inde i flow.
Det er disse følelser, vi forsøger at skaffe os mest af. Det er vi ikke altid særlig bevidste om mens det står på; men når vi ikke har det sådan, bliver vi meget opmærksomme på, at vi mangler det.
Mildt pres eller stress – de grønne
Vi er ikke i flow hele tiden – livet – ugen – dagen – nogle gange fra time til time – ændrer tingenes tilstand sig og vi bliver nødt til at forholde sig til ændringerne. Det kan give pres. Nogle gange voldsomt meget pres på én gang – andre gange bare et lille nøk nedad, så vi bliver presset en lille smule.
Når vi føler os udsat for mildt pres, har vi også milde stresssymptomer.
Så beskriver vi det som regel sådan her:
- Jeg er anspændt
- Jeg sveder
- Jeg får sådan en knugen i brystet
- Jeg bliver helt tør i munden
- Jeg har tics (ved øjet eller munden f.eks.)
- Jeg har sommerfugle i maven
- Mit hjerte banker hårdere
- Jeg skal tisse – lige nu!
De milde symptomer kan vi selv konstatere og vi kan også være opmærksomme på dem og de forsvinder igen ret hurtigt, når situationen stabiliserer sig igen. Disse symptomer kan ikke alle ses af de mennesker, vi har om os, men nogle af tingene kan selvfølgelig. Her er vi selv opmærksomme på, at noget er galt og at vi skal gøre noget for at komme tilbage til flow.
Større pres eller stress – de gule
Når vi har været under mildt pres i længere tid – eller presset er blevet større, får vi større stresssymptomer. Det hænger sammen, og føles bl.a. sådan her:
- Jeg er så træt hele tiden.
- Jeg sover dårligt om natten.
- Jeg har modstand på/modvilje til forskellige ting, jeg plejer at kunne lide eller gøre.
- Jeg har lettere til tårer.
- Jeg har uro i kroppen – kan ikke finde ro.
- Jeg har tankemylder – både når jeg egentlig skulle sove, men også når jeg skulle lave ting i løbet af dagen.
- Jeg er tavs og indadvendt.
- Jeg er irritabel.
- Sommerfuglene i maven er blevet til fæle flyveøgler.
- Det kan føles som om hjertet sidder oppe i halsen.
Selvfølgelig opdager vi selv nogle af disse symptomer. Men der er faktisk overraskende mange af mine klienter, der konstaterer at det er deres nærmeste, der har opdaget de her symptomer før dem selv.
”Du snerrer HELT vildt” eller ”du plejer at være så glad, hvad er der galt?”
Selvom det bliver spurgt til, bliver det ikke koblet til stress af den ramte; medmindre der har været et stressforløb før.
Stort pres eller meget stress – de røde
Hvis vi har været i større pres i længere tid eller i et stort pres i længere tid, bliver symptomerne på stress større. Eksemplerne kommer her:
- Jeg får blødningsforstyrrelser
- Jeg glemmer ting
- Jeg er mindre social
- Jeg får et større forbrug af stimulanser
- Jeg bliver aggressiv
- Jeg er fraværende
- Jeg får uforklarligt ondt
- Jeg oplever en forværring af eksemer eller sygdom
- Jeg får paradentose – tandlægen spørger f.eks. ”har du været stresset et stykke tid?” når man er til tjek.
- Jeg får mave- og tarmproblemer
De her røde symptomer er alvorlige. De kan blive så udtalte at kroppen kollapser og lukker helt ned fordi der ikke er mere at give af. Omgivelserne har for længe siden opdaget at der er noget galt og også forsøgt at tale om det – men vi har ikke haft tid til at tage os af os selv.
”Du har aflyst mange aftaler her på det sidste, er du for presset på arbejde/derhjemme/ok?”
Det bliver som regel argumenteret til jorden med en forklaring om, at der er noget vigtigt i gang og når det er overstået, bliver alt godt igen. Det er min erfaring, at der skal noget hjælp udefra til, for ens tilstand bliver ikke god igen; når man er nået hertil.
