Er de så stadig sure?
Bare for en god ordens skyld: Ja. Rønnebær ER sure og bitre Jeg har testet.
Men hop med mig ind i metaforen igen:
Jeg har et par klienter, der har konstateret, at når de nu har gjort ALT det, der skulle til for at nå i mål med noget, de brændende ønskede sig; og de så har opnået at stå på deres mentale vinderskammel – så kan de godt sidde tilbage med en besk smag i munden alligevel…
For de føler sig ikke glade eller tilfredse… de er ikke stolte af, at de faktisk nåede i mål med noget, der var svært for dem.
Eller også føler de sig ikke glade NOK – for de burde være meget mere tilfredse end de er…
Det kan nogle personlighedstyper godt bruge så meget mentalt krudt på at de stresser sig selv – for hvad så næste gang, de opnår noget? Er det så også sådan en øv-følelse, de arbejder sig hen imod?
For nogle handler det om at de endnu ikke har lært, hvordan man nyder vejen frem mod målet. Der er meget mere vej, end der er mål, kan jeg afsløre…
For andre handler det om, at de er så gode til at få idéer at de undervejs mod målet har fået så mange nye idéer at deres ”vej” har skiftet retning og egentlig opleves kedelig, nu hvor noget nyt er dukket op…
Heldigvis kan man træne sin til at gå løsnings-mode på den her slags problemer.
Jeg justerer jo ikke på personligheden hos mine klienter – jeg hjælper dem til at tænke på en anden måde end de plejer og så finder de selv ud af den løsning, der passer til dem.
Har du også brug for hjælp til at stoppe ”rønnebær-stress”? Så tag fat i mig.
