Når jeg hører udtrykket, forestiller jeg mig altid sådan en vippe med work i den ene ende og life i den anden ende.
Og så sådan en lille, træt én, der febrilsk står og hopper desperat på ”life” for at få den i vater…
For sådan lyder det i mit samtale-rum, når udtrykket bliver brugt af klienter.
Det bliver sjældent brugt til at sige ”pyh, jeg arbejder alt for lidt” men snarere til at undskylde, hvorfor der arbejdes SÅ meget, at familien ikke kan huske ens navn.
Klienterne har dårlig samvittighed over ikke at være der for familien – så meget, at når de er på arbejde, stress-tænker de SÅ meget over at de ikke er sammen med familien, at de mentalt er hos familien i stedet for på arbejde.
I min verden må folk arbejde og holde fri i dé mængder, de finder passende. MEN – det skal være med vilje.
Det er vigtigt at være bevidst om – og villig til at betale – prisen for det valg, der er truffet. Hvis ikke det valg er det rigtige længere, er det ligeså vigtigt at kunne justere på det.
Én måde at justere på er, at tænke over situationen og finde ud af, hvad man faktisk vil.
Det bruger jeg MINDstrain-metoden til – så er det nemmere at forholde sig til resten bagefter.
Hvordan ved du, om du har balance i dit liv?
Ved du, hvor dine medarbejdere er, i forhold til deres balance?
