– Lyder det bekendt?

Nybagte forældre kan godt virke lidt vingeskudte pga. manglende søvn; når babyen er kommet med hjem og hele familien skal vænne sig til at være en familie. Det ved de fleste af os godt og er forberedte på, når vi bliver forældre.

Dér, hvor det kan begynde at blive giftigt i forhold til stress er; når flere parametre begynder at stramme til samtidig.

Mennesker er ikke bygget til at undvære søvn i længere tid af gangen. Så når mor ikke sover nok, og måske heller ikke sover godt, er der grobund for en rigtig træls cocktail når barslen er slut og arbejdsdagen begynder igen.

MINDstrain

For der skal præsteres på jobbet – man skal være en god veninde – en nærværende kæreste – og ordentlig mor. Hjemmet skal være rent og ryddeligt, hunden skal have renset tænder og barnet skal have mad. Haven skal også være pæn og rar at være i og for resten har Moster Gyda 70-års-fødselsdag i kommende weekend og hvem står for at købe gaven til hende? Og sørge for rent tøj? Og kan jeg overhovedet passe kjolen igen efter barslen? Og jeg skal huske de ekstra mælkeflasker og sutter og puslepuden og aktivitetstæppet og ekstra tøj og bleer..

Ovenstående var blot et lille udvalg af de tanker, førstegangs-moderen nåede at fyre af under første session med mig; som hun havde startet, fordi hendes arbejdsplads har lavet en aftale med MINDstrain.

Det vigtige ord hér er: tanker. Det var dem, sammenholdt med søvnmangel; der havde sat hende i så meget pres at det begyndte at blive stress.

Heldigvis var hun rigtig god til at bruge de 2 værktøjer, jeg lærte hende på første session. Så da hun kom ugen efter, havde hun fået sovet noget mere og var klar på, at hun faktisk kunne lære at styre sine tankestrømme og løfte sig selv ud af stress.